








Saltofthus henvender sig til primært konference- og seminar-gæster, og tilrettelægger private arrangementer, såsom bestyrelsesmøder, diskrete møder, events og produktpræsentationer.
Saltoftehus tilbyder endvidere service efter ønske, bl.a. i form af fuld forplejning, drikkevarer og betjening i forbindelse med diverse arrangementer. Vi fører dog ikke decideret hoteldrift eller á la carte restaurant.
Vores værelser ligger i henholdsvis det gamle Frugtlager og i den gamle Elev fløj, som indtil 2008 husede unge landbrugselever, som havde deres praktik under uddannelsen på Saltofte Gods. Tiden løb fra denne form for bolig og kursisterne ville gerne overnatte på Saltoftehus. I 2008 og 2009 ombyggedes værelserne, således der ialt er 20 værelser, fordelt på 7 dobbelte og 13 enkelte. I værelserne i Frugtlageret sover man under de gamle hanebånd, og har udsigt ud over Tissøe eller markerne.
Værelserne er alle indrettet og møbleret med dansk-producerede møbler i stilrent og enkelt design. Der er lagt vægt på funktionaliteten med et personligt præg. Bl.a. er væggene udsmykket med fotografier taget på og omkring Saltoftehus og Saltofte Gods. Værelsernes er størrelsmæssigt etableret så de er energimæssigt forsvarlige og hyggelige.
I Elevfløjen er ikke to værelser ens – de følger de tidligere elevværelsers størrelse, mens alle 8 værelser på Frugltageret er nyetablerede under de gamle hanebjælker.
Alle værelser eget bad, minibar, TV, hårtørrer, og highspeed trådløs internetforbindelse.
Alle værelser er indrettet som selvstændige brandceller. Alle konference-faciliteter har direkte udgang til naturen.
Vi vægter rengøring og hygiejne højt.
Vi lægger stor vægt på - og er kendt for - den personlige service, med sans for detaljerne. Vi samarbejder med Elmely Kro og Restaurant SURI på den kulinariske del af et ophold her. Forplejningen er på et højt detalje-plan og vi gør brug af danske – og hvor muligt – lokalproducerede råvarer af høj kvalitet. Det er ikke det billigste, men det bedste, vi går efter. Vi serverer årstidsrelaterede menuer, som tilpasses vores gæsters ønsker.
Bordene pyntes med blomster fra egen have fra maj til oktober, og pyntes i øvrigt med natur-fund fra skov og have.
I skoven serveres på samme detaljeniveau, som i de øvrige konferencelokaler. I skoven kan vi dække op som var det i elverkongens grønne sal, hvor fakler og kandelabre lyser op under trækronerne, mens vi serverer den lækreste frokost eller middag.
–
Eksempel på forplejning:
Morgenbuffet v/ankomst: Lune brød/boller med oste og marmelade. Frisk frugt, sunde snacks, kaffe/the og juice.
Frokost: Vælges efter menukort – 2 retter eller buffet.
Eksempelvis:
– Lyssej med peberrodscreme og syltet perleløg og æbler
– Unghane i rødvinssauce med vild ris og ristet svampe
Eftermiddags kage: Hjemmebagt
Middag: 2-3 retter efter menukort.
Eksempelvis:
– Kammusling med rosenkål, kantareller og vanille olie.
– Krondyrkølle med kirsebærsauce m/smørristet svampe og retrobagte kartofler.
– Fromage med tonkabønne serveret med bagte ferskner og aften mysli.
Har man været til konference på Saltoftehus og synes om atmosfæren og det vi står for – og derfor får lyst til at holde et privat arrangement, er det en mulighed.
Vi arrangerer private arrangementer på forespørgsel såsom konfirmation, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage mv. I lighed med konferencekonceptet lægger vi her vægt på kvaliteten, detaljerne og et succesfuldt forløb – således at et arrangement på Saltoftehus lader værter og gæster helt fri for pligter. De skal blot nyde – vi står for det hele på dagen.
Lokalerne på Saltoftehus er ikke alene til udlejning udenfor arrangement.