Bag om Saltoftehus

Saltoftehus er en moderne konference virksomhed, der ejes og drives af Birgitte Boserup. Saltoftehus er beliggende på Saltofte Gods, som ejes af Niels Boserup. Ægteparret Niels og Birgitte Boserup er 3. generation af Boserup-slægten, som sammen med deres to børn (4. generation) er bosiddende på Saltofte Gods.

Birgitte Boserups  erhvervs karriere er beskrevet under KONFERENCER.

Saltofte Gods er idag et topmoderne drevet planteavls-brug. Niels Boserup er altid i front med afprøvning af nye tiltage indenfor planteavl. Ejendommen ligger midt på sine jorder og er således omgivet af privat skov og marker, som byder på mange muligheder for udendørs aktiviteter.

Se vores præsentationsvideo

 

Historie

"Hvis ikke du ved, hvor du kommer fra – så ved du heller ikke, hvor du er på vej hen".

På Saltoftehus ved, vi hvor vi kommer fra, og ved hvor vi vil hen med Saltofte Gods og Saltoftehus, i den tid det er vores privilegium at forvalte dette sted. 

Saltofte Gods' historie, er en historie som involverer mange mennesker på egnen gennem tiden. Mennesker, som har haft deres daglige gang her, arbejdet her, boet her og været en del af denne historie for en tid. Lige nu er det os – Niels og Birgitte Boserup, 3. generation Boserup på Saltofte Gods – der ejer og forvalter stedet og bærer historien videre. Vi gør det med kærlighed til stedet, omstillings-parathed til nutiden, og frem for alt stolthed og en god portion arbejde.

Saltofte Gods er oprindeligt bygget i 1844 som en sammenføring af tre mindre bondegårde. I mange år hørte Saltofte Gods ind under Vesterbygård, som igen i en periode hørte ind under Lerchenborg Gods ved Kalundborg. I 1913 købte Poul Boserup – farfar til nuværende ejer, Niels Boserup – Saltofte Gods fra Vesterbygård. Der var meget at tage fat på for en dygtig og flittig landmand med stor viden og indsigt i erhvervet. Med årene fik Poul Boserup Saltofte Gods moderniseret og bragt frem til at være et fremsynet og moderne landbrug. Han var f.eks. foregangsmand indenfor børnemælk til Københavns børn under 2. verdenskrig. Mælk som blev malket om morgenen, kom på toget i Svebølle og var ude i købmandsbutikkerne inden frokost. Landets første mælkekøletank stod (og står) på Saltofte Gods. I 1954 talte mandskabet 16 mand og 3 traktorer.

Frugtlageret

Bygingen der kaldes Frugtlageret, og idag danner idag rammen om møde- og kursusaktiviteter for Saltoftehus, blev bygget i 1952. På den tid havde Saltofte Gods en stor plantagedrift med æbler, pærer, blommer og kirsebær. Bygningen var meget moderne i sin tid: Konference rummet var stedet, hvor man sorterede de plukkede æbler og pærer. Herfra blev de kørt på køl i elevator neden under, eller i rummet ved siden af, hvor der i dag er den dejlige lounge og bar. Alle æbler/pærer blev pakket ind i hvert sit stykke papir med navnet "Saltofte Gods" påtrykt. 

I 2005 nedlagdes den sidste del af plantagedriften.

Omgivelser

Der er så dejligt ude på landet. Fred, idyl og bindingsværkshuse – og et helt moderne konferencecenter.

Saltoftehus ligger som en del af Saltofte Gods, omgivet af knap 400 ha egen smuk og forskelligartet natur og marker. Saltofte Gods er et top-moderne aktivt landbrug.
Den private skov på 30 ha, som grænser direkte op til godset, er vores største konferencelokale med ubegrænset kapacitet, højt til loftet  og væg til væg natur i evig forandring med årstiderne og vejret. Her kan tænkes store tanker, teambuild'es og meget mere – helt uforstyrret. Når vi dækker op til middag i skoven, er det som i elverkongens grønne sal, hvor fakler og kandelabre lyser op under træernes kroner, mens personalet kræser om gæsterne med mad og drikke.

Her er stille, fuglenes sang kan høres, rådyrene og fasanerne har deres gang på mark og i have, og stjernerne er så smukke, når mørket sænker sig over stedet.
 

Tag en virtual tour i vores faciliteter


Klik hér for at åbne i nyt vindue

Landbrug

Med Saltofte Gods som udgangspunkt, tilrettelægger og driver Niels Boserup idag omkring 800 ha ager (egen jord og forpagtede ejendomme . Driftsformen er planteavl og virksomheden har 3-5 ansatte årstids-bestemt - hertil kommer skov - og andre arealer.

Niels Boserup har ejet og drevet Saltofte Gods i 3 årtier. Nøgleordene er: Effektivitet, optimering og omstillings-parathed med hensyn til at bevare et sundt miljø – ud fra den forudsætning, at landmanden er den, som skal leve af jorden, og derfor er den nærmeste til at kende den og passe på den.
 
I dag drives 800 hektar landbrug udfra Saltofte Gods  – heriblandt Vesterbygård, Bregninge Gården og Bakkegården. Bygningerne kan synes mange og store for nogle, men idet stedet er en travl og moderne produktionsvirksomhed, er de faktisk fuldt udnyttede til både landbrugs-virksomheden og til konference-virksomheden Saltoftehus.
De nyeste teknologier tages gerne i brug - og maskinparken disponeres efter effektivitet og teknologi. 
 
Maskinparken, som driver de 800 hektar tæller følgende maskiner:
  • 5 stk. John Deere traktorer (2 stk JD 8530, 2 JD 7530 , 1 JD 6920)
  • 1 Claas mejetærsker 780 Lexion 40 fods skærbord og 4WD.
  • 1 JCB teleskop læsser, 
  • 1 HORSCH PRONTO 6m såmaskine,
  • 1 36m m Amazone UX11200spøjte ,
  • 1 Köcklingerharve 8 m
  • 2 halmtræk til 20 bigballer
  • 3 kornvogne 2x24 tons, 1 x 16 tons
  • 1 stk spearhead hegns/rabat klipper
  • 1 stk Spearhead 8,2m brakpudser
  • Diverse andre landbrugsredskaber.

Avlsgårdsanlægget tæller 3 store stålsiloer (á 917 tons) til opbevaring og tørring af korn, 2 store haller (den ene bygget til at møde EU-krav for opbevaring af korn), 1 stor maskinhal, et plantørreri og et farm-fan tørreri med tilhørende silo.

Derudover har Saltofte Gods  et moderne værksted, som servicerer maskinparken. 

 

Afgrøder der dyrkes i vækstsæsonen  2014 :

  • Maltbyg
  • Brød hvede 
  • Rug til brød
  • Vinterraps
  • Frøgræs
  • Skov 48 ha

 

Udlejnings huse: Saltofte Gods udlejer 5 huse.   

 

Bæredygtighed / CSR

Hele Saltoftehus  og Saltofte Gods opvarmes af et moderne CO2-neutralt Faust halmfyr. Solceller forsyner hele godset og konference ejendommen med strøm - vi er selvforsynende - og CO2 neutrale her også. El-installationerne i de tre nyistandsatte bygninger er nyetableret med lavenergi-pærer. Vi serverer CO2-neutralt drikkevand. Møblerne på vore 21 nyistandsatte værelser, stue og bar er fremstillet i Danmark af DANFURN. Alle sæber er astma-og allergi testede, og alle skilte på ejendommen, er fremstillet i ege- eller kirsebærtræ fra egen skov.

Saltoftehus er godkendt som Green Key virksomhed af HORESTA, hvilket betyder at vi tager ekstra hensyn til miljø og bæredygtighed - uden at gå på kompromis med kvalitet og service. Læs mere om The Green Key her: www.green-key.dk

Eksempelvis kan nævnes :

  • Alle toiletter har øko-skyl på under 6 ltr.
  • Alle vandhaner i håndvaske imødekommer krav til max. 8 ltr./min.
  • Alle skilte er fremstillet af en lokal træskærer i træ fra Saltofte Gods´ plantage og skov.
  • Asketræplanke gulvet i konferencelokalerne i Frugtlageret er fremstillet af asketræ fra vor egen skov bearbejdet af Orebo Træindustri A/S.
  • Alle sæber tilgængelige for gæsterne er Svanemærket i dispensere.
  • Alle tekstiler leveres gennem Berendsen Tekstil Service A/S som er certificeret med ISO 9001. 14001 og OHSAS 18001.
  • Alle plenum konference lokaler har direkte adgang til den fri luft.
  • Vi salter ikke vore udendørs arealer om vinteren, men gruser.
  • Affald opdeles og bortskaffes efter gældende regler (glas, flasker, papir, bio, restaffald, batterier).

 

Til toppen

Spring til

Boserup-slægtens Våben

Boserup-slægtens våben, som ses herunder, anvendes som samlingsmærke for medlemmer af Boserup-slægten – og i forlængelse heraf også som en del af den visuelle identitet for Saltofthus. I udgivelsen Stamtavler over Boserup-Slægten (1927) af Captain Aage Valentiner, beskrives våbenet således:

"Vaabenet symboliserer paa en smuk Maade Slægtens Hovederhverv. I Skjoldet ses en groende Solsikke med udspringen blomst; til Siderne af den to unge Planter; foroven til højre en halv Solskive, hvorfra udgaar tolv Straaler. Paa Baandet læses: "Toujours le meme". Det kan udlægges som: "Stedse den samme (ligevægtige)" og: "Altid det samme" (med Hentydning til den livgivende Sol)."

Våbenet er senest rentegnet i 2010.